Dimission for 3A - 2011
Onsdag den 22. juni bød rektor Anne Vandsø Madsen velkommen til 3.A´s dimission.
Der var mødt 40 feststemte mennesker op, forældre og søskende, pædagoger og andre pårørende. Også klassens lærere gennem de sidste tre år var tilstede for at lykønske de glade og stolte elever.
Tidligere rektor, Erik Vinther Kristensen, der i 2008 tog initiativ til at oprette det 3-årige hf for unge med AST, var indbudt til at holde dimissionstalen.
Erik Vinther lagde i sin tale vægt på, at med dette uddannelsestilbud har også denne gruppe af unge fået mulighed for at udnytte sine evner på linje med andre jævnaldrende.
Landsforeningen for autisme var repræsenteret ved Søren Dalgaard, der er formand for Kredsforeningen Midt Vest. Søren Dalgaard fortalte lidt om foreningens arbejde, men var ellers optaget af, at 3.A er den første klasse i Danmark af sin type. Han overrakte på Kredsforeningens vegne en kontant anerkendelse til de unge mennesker.