HF
Naturvidenskabelige fag
Den naturvidenskabelige faggruppe består af fagene biologi, geografi og kemi.
Undervisningen vil give dig indsigt i og viden om naturvidenskab gennem arbejde med de tre fags kernestof og gennem arbejde med tværfaglige emner, der skaber helheder og sammenhænge mellem fagene.
Du vil komme til at arbejde med områder som f.eks. sundhed, levevilkår, miljø, resurseudnyttelse, kemiske stoffer og reaktioner samt naturvidenskab i hverdagen.
Eksempler på tværfaglige emner kunne være energi, forplantning og luftarter. Herved vil du få faglig baggrund for stillingtagen til aktuelle temaer og videreudvikle din forståelse for sammenhænge i naturen.
I undervisningen indgår både eksperimenter og teori.
De tre fag kan vælges som selvstændige valgfag på B-niveau i 2. HF.