VUC Erhverv
Vejledning for virksomheder
Vejledningssamtaler
Herning HF og VUC tilbyder vejledningssamtaler for fyrede eller fyringstruede medarbejdere. Indholdet i disse er bl.a. en vurdering af medarbejderens realkompetencer og en afklaring i forhold til jobmuligheder og efteruddannelsesmuligheder.
Samtalerne gør det muligt for medarbejderne at planlægge jobsøgning og efteruddannelse allerede i deres opsigelsesperiode. Herning HF og VUC kan med kort varsel tilbyde vejledningssamtaler i jeres virksomhed, hvis I skulle komme i den beklagelige situation at måtte afskedige medarbejdere.
Vejledningshjørner
Vejledningshjørnerne er et tilbud til virksomheder og deres ansatte om uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledningshjørnet består af en infostand med foldere og plancher, der oplyser om efteruddannelsesmuligheder, løntilskudsmuligheder mv. Folderne kan suppleres med en pc’er med vejledningsværktøjer og tilstedeværelse af en vejleder i et aftalt tidsrum i f.eks. en middagspause et par gange om måneden.
Økonomi
Tilbuddene om vejledning er en del af Herning HF og VUC´s vejlednings- og undervisningsopgave, og de er gratis.