På fagværkstedet kan du læse VUC-fag på 8.-, 9.- og 10. klasses niveau.
Du vil ved tilmelding blive tilbudt en faglig afklaring, der hjælper dig til at finde det rigtige niveau.
Herefter aftales og planlægges dit undervisningsforløb i samarbejde med lærere og vejleder, herunder mulighederne for at aflægge prøve. Hent brochure (pdf) om fagværkstedet her.
Som kursist tilmeldt fagværkstedet kan du læse følgende fag
• Dansk på Basis og niveau G, F, E og D.
• Matematik på Basis og niveau G, F, E og D
• Engelsk på Basis og niveau G, F, E og D
Alle tre fag understøttes af IT.
Der kan efter behov tilbydes grundlæggende IT ved tilmelding til ét eller flere af fagene.
Der arbejdes i alle fag med individuel undervisning, evt. i små grupper.
Undervisningsformen kræver stor selvstændighed, og der må påregnes en del hjemmearbejde.
• Folk i arbejde, der ønsker opkvalificering, går på fordeling eller andet
• Ledige
• Unge med brug for at få færdiggjort eller suppleret deres skoleuddannelse
• Personer, der på grund af sen tilmelding ikke kan starte på VUC’s ordinære hold. I samarbejde med lærere og studievejleder undersøges mulighederne for at blive overført til almindelig holdundervisning ved niveau-skift
Hvis du er i arbejde, får SVU eller SU: Til hvert fag betales et deltagergebyr - kr. 110,00 eller kr. 220,00 - afhængig af fag og niveau
Hvis du er på dagpenge eller anden form for overførselsindkomst: Du tilmeldes via kommunen, som også betaler for undervisningen på fagværkstedet.
Hvis du er i arbejde: Hvis du er i arbejde eller ikke er fratrådt dit arbejde inden kursusstart, kan du under visse betingelser få SVU (Statens UddannelsesStøtte).
Rekvirer vores SVU-brochure for at se, om du er berettiget til SVU. Hent den evt. her som pdf. fil.
For medarbejdere på fuld tid svarer SVU-godtgørelsen til højeste dagpengesats, nemlig kr. 3.625,00 pr. uge (2009).
SVU kan erstatte løn eller tilfalde virksomheden som lønkompensation - aftales med virksomheden.
Hvis du er på dagpenge eller anden form for overførselsindkomst: Din økonomi aftales med Jobcenteret eller den offentlige forvaltning, du er tilknyttet.
Fagværkstedet åbner mandag d. 17. august. Der er løbende optag hver mandag.
Timerne ligger hver dag kl 12.00 - 16.15, dog fredag kl. 12.00 - 15.20. Kurset foregår på et værksted med velfungerende PC’ere og gode arbejdspladser.
Tilmelding finder sted ved en samtale med en studievejleder.
Du kan ringe på 96 27 62 00 og bestille en tid, eller du kan bestille en tid på vores hjemmeside her.
Kontakt pr. telefon eller mail:
Lars Fiil, tlf. 96 27 62 18 lf@herninghfogvuc.dk
Jan Bessmann, tlf. 96 27 62 19 bs@herninghfogvuc.dk
Jan Bessmann er også SVU-administrator og hjælper gerne med spørgsmål omkring dine økonomiske muligheder.